Jeg er blevet ret glad for Arlas opskrifter. Men det er jo også dem der, som Karolines Køkken, har fulgt familien Danmark i årtier, så de ved, hvad der smager godt.
Derfor fandt jeg også årets brunkage-opskrift hos Arla:
250 g smør i mindre stykker
125 g lys sirup (ca. ¾ dl)
250 g sukker (ca. 3 dl)
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
100 g hakkede, smuttede mandler
25 g finthakket sukat
1¾ tsk potaske
1 spsk lunkent vand
500 g hvedemel (ca. 8½ dl)
Kom smør, sirup og sukker i en stor, tykbundet gryde. Lad det smelte ved jævn varme og under omrøring - det må ikke koge.
Kom den søde smørblanding i en skål og tilsæt kanel, nellike, mandler og sukat. Rør til blandingen er halvkold (ca. 28°). Opløs potasken i vandet og rør det i den krydrede, søde smørblanding sammen med melet - lidt efter lidt.
Del dejen i 3 portioner og tril dem til ruller (ca. 4½ cm i diameter). Stil brunkagedejen tildækket i køleskabet i mindst 1 døgn.
Skær rullerne i meget tynde kager og læg dem på plader med bagepapir. Bag brunkagerne øverst i ovnen. Lad dem køle af på en bagerist.
Bager ca. 7 - 8 min ved 175 grader
http://www.arla.dk/opskrifter/Brunkager/