Visse retter går man bare aldrig fejl af, lige meget hvor simple de er. En evig favorit hos de fleste, der har prøvet den er denne:
Spaghetti med pølser
Pølser
Pasta (Spaghetti skruer, rør - hvad du lige har)
Løg
Ketchup
Sæt vand over til pasta (husk at pasta altid skal koges i rigeligt vand).
Hak løget groft og steg det ved middelvarme (i lidt olie). Skær pølserne i ca. 1 cm store stykker. Når løgene er blevet bløde tilsættes pølserne.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Når pølserne har fået lov at stege lidt skrues ned på meget svag varme og der tilsættes ketchup i en mængde, der passer til mængden af pasta (prøv dig frem). Tilsæt også gerne et lille skvæt vand og lad det små-simre mens pastaen koger.
Når pastaen er kogt blandes det hel sammen og det smager ganske fantastisk, også koldt i madpakken dagen efter.
Denne ret lavede min mor ofte da vi var børn og jeg synes stadig den er lige så fantastisk som dengang - og det tror jeg også min søster gør :-) Og mine egne børn er også vilde med den :-) Den eneste ændring jeg har lavet i forhold til dengang er at jeg altid bruger fuldkornspasta.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar