fredag den 8. juni 2012

Lækre gulerodsbrud

Disse gulerodsbrud er nemme og virkelig lækre. -De smager fuldstændigt som dem man køber. Hævetiden på 2 * 1 time gør dog at man lige skal planlægge lidt inden man laver dem:
http://www.bettelaus.com/2011/06/gulerodsbrud.html


Jeg har netop bagt en omgang hvor jeg, på bestilling fra Marius har formet nogle som dyr og andre figurer. Dét var lidt af en udfordring, da konceptet jo netop går ud på at lave dem lidt tilfældige :-)

1 kg hvedemel
50g gær
5½ dl lunkent vand
75g sukker
1 tsk salt
75g flydende smør
2 æg
150g solsikkekerner
4 revne gulerødder

-Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt mel, sukker, salt og smør og ælt det i 6-8 minutter ( god idé at bruge køkkenmaskinen til dette ), til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve på et meldrysset bord med et klæde over i 1 time. Lav en fordybning i midten af dejen og kom æg, solsikkekerner og gulerødder i. Fold dejen sammen, som en stor bolle og brug en kniv til, at hakke dejen i småstykker med. Sørg heletiden for, at samle æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen ( dejen skal være ujævn ). Når dejen er hakket helt i småstykker, deles den i 15 lige store stykker, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i 1 time. Bages ca 15 minutter, midt i ovnen, ved 220 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar