Den anden aften var jeg alene hjemme med de to mindste og havde egentlig mest lyst til bare at bestille noget take-away. Børnene ville dog helst have havregrød og jeg kunne ikke finde et sted, jeg havde lyst til at bestille fra. Så jeg endte med selv at lave en omgang stegte ris.
Stegte ris
Ris - så mange, som du kan spise (kan evt være rester fra dagen før)
Et par forårsløg
Et fed hvidløg
2-3 stykker hamburgerryg (eller en rest kylling/rejer eller hvad du har lyst til)
Æg
Soya
Olie (fx. solsikke-)
Snit forårsløgene i tynde ringe og hak hvidløget ring. Steg det i olien på middel varme. Lad det stege et par minutter. Tilsæt lidt ekstra olie og hæld risene ved. Skær hamburgerryggen i tern og tilsæt. Mens risene steger piskes ægget hurtigt med et godt skvæt soya. Hæld æggemassen ud over risene og rør det godt rundt. Lad det stege yderligere et par minutter, så æggene bliver gennemstegte.
Dette var den helt simple variation, men man kan selv variere alt efter hvad man har i køleskabet, fx. tynde strimler peberfrugt, ærter mv. Hvis man ønsker noget mere krydret kan man tilsætte chiliflager, friskrevet ingefær eller karry sammen med løgene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar