lørdag den 19. januar 2013

Klatkager

Vi fik risengrød til aften i dag. Det fik mig til at tænke på en opskrift, jeg ikke har delt endnu.
Mange laver klatkager af risengrøds-resterne dagen efter, men det har jeg aldrig gjort - klatkager har aldrig rigtigt sagt mig noget.
Det ændrede sig dog i december, hvor vi flere gange havde rester af risengrød og hvor jeg fandt Arlas opskrift.

Klatkager
2 æg
1 tsk sukker
2 tsk kartoffelmel
4 dl kold risengrød, havregrød eller andre grødtyper
1 tsk vaniljesukker
1 tsk fintrevet citronskal
25 g smør
 
Pisk æg og sukker sammen med kartoffelmel. Rør æggeblandingen sammen med grød, vaniljesukker og citronskal. Lad klatkagedejen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Lad lidt af smørret blive gyldent i en pande. Læg 4 små klatkager i panden og steg dem ved jævn varme i ca. 1½ min. på hver side - eller til de er gyldne. Forsæt med resten af smørret og klatkagedejen. Server dem lune med bær og ahornsirup.
Tip: Klatkagerne kan også spises kolde og komme med i madpakken.
Kilde :
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar