onsdag den 15. oktober 2014

Morgenbrød

Og så fniser man lidt fordi morgenbrød betyder noget HELT andet på norsk...


Opskriften på de koldhævede boller kan vist godt tåle at blive gentaget:

Koldhævede boller
Ca. 10 g gær, opløses i
1 spsk honning. Tilsæt
400 ml vand
1 spsk olie (den slags du har på lager; oliven, raps, solsikke, sesam etc.)
½ tsk salt
Mel (hvedemel, havregryn, andre melsorter, rester af ris, revet gulerod, rester af havregrød, hørfrø eller hvad du har på lager og har lyst til) tilsættes i en mængde så skeen selv kan stå oprejst midt i efter en grundig omrøring.

Dækkes til og stilles i køleskab natten over.
Næste morgen bruger man to spiseskeer til at forme som boller (klatter) på en bageplade og så i ovnen 15-20 min v. 200 grader. -Bank dem i bunden; hvis de lyder hule er de færdige.


Eksperimentér gerne med de ingredienser, jeg har skrevet ud for mel, så du finder den slags bolle du allerbedst kan lide :-) Jeg kan også røbe at det gør stor forskel om ingredienserne er økologiske eller ej, især melet. Afprøv selv. (Her i huset foretrækker vi helt klart økologiske råvarer.)