Dagene er blevet længere, vintergækkerne spirer i haven, det er ikke længere mørkt når man har fri - man kan jo nærmest mærke i hele kroppen at foråret er på vej :-)
Og hvad er mere forårs-agtigt end karse???
(Faktisk synes jeg man bør have karse spirende i vindueskarmen altid.
Men virkeligheden er jo sådan en, hvor man sommetider glemmer de gode
intentioner...)
Bag på frøposen står der at det med fordel kan spire et mørkt sted. Og jeg har opdaget at det faktisk virker; det går lidt hurtigere så :-)
I min bog om krydderurter står der at karse har højt indhold af C-vitaminer og i gamle dage brugte man udtræk af karse i alkohol, som middel mod skørbug! Der nævnes også et husråd om at man kan spise karse for at undgå beruselse...