torsdag den 23. august 2012

En lille nem snack


Denne lille forret/snack har jeg lært af min søster, som har lært den af en kollegas kone. Og den er meget nem og meget lækker.


Philadelphia-dip

 1 bæger Philadelphia - brug den rigtige, smagen bliver 'mærkelig', hvis man bruger Light
1 rød chili
et par håndfulde friske blade fra bladselleri - jep, de blade, man plejer at smide ud...

Hak chili og bladselleri-blade fint


Bland med Philadelphia - gem ca 1/3 af de hakkede bladselleri-blade

Tril hurtigt det hele til en stor kugle og tril det i de resterende bladselleri-blade og så op i en skål. Vupti.


Servér med brødpinde, eller på minitoast.

Det geniale ved denne opskrift er at den er så nem at lave og så kan jeg godt lide at man bruger en uventet ingrediens, som man normalt smider ud (bladene fra bladselleri).

Og lige en sidste ting; brug den skarpeste kniv du har til at hakke, så er det nemmere at hakke fint. Min personlige favorit er Zwilling ****.

søndag den 12. august 2012

En lille forfriskning i varmen :-)

Årets sommerhit herhjemme har været hjemmelavet iste. Utroligt nemt og lækkert - det eneste man skal huske er at det skal have en times tid til at køle ned.

Lav en liter god sort te (gerne earl Grey) med 2 tebreve.

Bland 1 - 2 spsk sukker i, efter smag; og saften fra 1 citron.

Lad det hele køle ned i køleskabet og servér med isterninger.